Folkekirken på Frederiksberg
I alle sogne i den danske folkekirke er der et menighedsråd, som styrer det kirkelige arbejde i sognet.
De første menighedsråd blev oprettet i 1850'erne. Regeringen opfordrede til det, men da det skulle ske på frivillig basis, blev der kun oprettet menighedsråd i et fåtal af landets sogne og mange råd blev nedlagt igen efter få år.
I 1903 kom den første lov om menighedsråd. Nu skulle der være menighedsråd ialle sogne. De første valg til menighedsrådene fandt sted i december 1903 og fra 1. januar 1904 gik de i gang med arbejdet.
Antallet af medlemmer i et menighedsråd afhænger af sognets størrelse. Sognets præster er fødte medlemmer af rådet. Hertil kommer mindst 6 og højst 15 læge medlemmer, som er valgt blandt menigheden i sognet.
Der er valg til menighedsrådene hvert 4 år, næste gang i 2024. Valget finder sted i november måned, og det nyvalgte menighedsråd begynder sit arbejde fra 1. søndag i advent.
Blandt de læge medlemmer af rådet vælges en formand, en næstformand, en kontaktperson, der er kontakten til sognets ansatte, en kirkeværge, der har det daglige tilsyn med sognets bygninger, en kasserer, der har ansvaret for sognets økonomi, og en bygniongssagkyndig, en arkitekt eller håndværker som kan rådgive omkring vedligeholdelsen af bygningerne. Den bygningssagkyndige kan være en person uden for rådet.
Menighedsrådets arbejdsopgaver er:
Menighedsrådet ved Mariendal kirke består af 16 medlemmer, sognets tre præster og 13 læge medlemmer. I rådets møder deltager desuden en medarbejderrepræsentant, valgt af Kirkens ansatte, men er uden stemmeret, og kirkens kordegn, da denne er sekretær for menighedsrådet.