Dåb

I Mariendal Kirke har vi dåb ved højmessen  søndag kl. 10.30 og ved en dåbsgudstjeneste den første lørdag i hver måned kl. 12.00.

Hvis I vil have jeres barn døbt i Mariendal kirke, så kontakt kirkens kontor og udfyld denne formular. Efterfølgende skal I kontakte den præst der skal døbe jeres barn  10 - 12 dage før dåben for at aftale tid til en samtale, inden dåben finder sted. 

Alle - spædbørn, større børn og voksne - kan blive døbt i folkekirken.

De fleste bliver døbt inden de er et år gamle, typisk inden 6 måneder efter fødselen i forbindelse med navngivningen, men mange bliver også døbt efter at de er navnghivet.
Skal barnet med ud at rejse, inden det bliver navngivet ved dåben, er det en god ide at få navngivningen overstået inden rejsen. Dels skal barnet jo have sit egen pas, og der er ingen grund til at betale for en fornyelse af passet når barnet er navngivet. Desuden risikerer I, at I ikke kan komme ind i det land I rejser til. I de fleste andre lande bliver børn navngivet ved fødselen, hvorfor de ikke accepterer indrejse af børn, som ikke er navngivet.

Der er også en del store børn som bliver døbt, typisk i forbindelse med at de gerne vil konfirmeres. Endelig er der enkelte voksne, som bliver døbt, oftest fordi de skal være fadder til et barn, og man kan kun være fadder, hvis man er døbt.

Valg af faddere

Ved en dåb skal der være 3-5 faddere. Der er ingen juridiske rettigheder eller pligter forbundet med det at være fadder. Men fadderne påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til barnets oplæring i kristendommen, hvis forældrene dør inden barnet er blevet voksen.

Det er forældrene, som bestemmer hvem der skal være faddere. Eneste betingelse for faderskabet er, at den pågældende har nået konfirmationsalderen og at han/hun er døbt med den kristne dåb, enten i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund. Der er altså ikke krav om medlemsskab af folkekirken.

Har I spørgsmål omkring dåb og faddere er I meget velkomne til at kontakte kirkekontoret.

Kirkekontoret

Kordegnen -  mariendals.sogn@km.dk
Nitivej 17,
2000 Frederiksberg
tlf. 5130 73 55
Åbningstider: mandag til fredag kl. 10 - 13, torsdsag tillige kl. 16 - 18