04/02/2026 0 Kommentarer
Vokalensemblet Dekorum
Vokalensemblet Dekorum

Vokalensemblet Dekorum præsenterer perioden omkring påsken 2026: TENEBRÆ RESPONSORIA af CARLO GESUALDO
Vokalensemblet Dekorum inviterer med denne koncert til fordybelse i Gesualdos forunderlige påskemusik.
Påsken, den vigtigste højtid i den kristne kirke, er baggrund for nogle af Bibelens allermørkeste kapitler. Disse har været inspirationskilde for komponister gennem hele den vestlige musikhistorie, og blandt dem finder vi den mytiske og mærkelige adelsmand Carlo Gesualdo, prins af Venosa.
Denne koncert præsenterer responsorierne til skærtorsdag i deres helhed. Det er historien om Jesus og disciplene i Gethsemane have, om Judas’ forræderi og om præsterne og soldaterne, der kommer for at føre Jesus bort.
Om Vokalensemblet Dekorum
Vokalensemblet Dekorum er en ambitiøs gruppe bestående af unge, erfarne korsangere. Med et erklæret mål om at være en skabende del af det danske musikliv arbejder koret for at bidrage med noget nyt og spændende.
Ensemblet har vundet flere guldmedaljer ved European Choir Games i både Göteborg 2019 og Aarhus 2025, og har flere udgivelser bag sig.
Kommentarer