
20/08/2025 0 Kommentarer
Filmaften: Smoke
Filmaften: Smoke

Dette efterår begynder vi traditionen tro sæsonens onsdagsaftener med fire filmaftner. I år vil det for første gang være kulturjournalist og filmanmelder Per Juul Carlsen, der præsenterer filmene og leder en drøftelse bagefter.
SMOKE, Wayne Wang, 1995.
“Folk siger, man er nødt til at rejse for at se verden, men jeg tror, at hvis man bliver det samme sted og holder øjnene åbne, vil man opleve mere end rigeligt”. Med den livsfilosofi i bagagen fortæl- ler filmen “Smoke” om Auggie Wren, der hver dag passer sin lille gammeldags tobakskiosk i Brooklyn, New York. Og ja, han oplever rigeligt med menneskeskæbner og skæbnefortællinger til et helt
liv ved at passe kiosken. Harvey Keitel spiller kioskejeren Auggie. Filmen er baseret på en historie af forfatteren Paul Auster.
Kommentarer